Meget stor smuk vase fra Dahl Jensen bemalet af Arthur Boesen. Signeret.

Solgt
Varenr: 488317

Beskrivelse: Meget stor smuk vase fra Dahl Jensen bemalet af Arthur Boesen. Signeret. 27 cm

Arthur Nikolaj Boesen blev født d. 13-3-1870 i København.

Arthur Boesen døde d. 29-12-1949 i Gentofte.

Forældrene var Malermester Rasmus Boesen og Bodil Rasmussen.

Arthur Boesen blev gift med Kirstine Frederiksen d. 29-6-1894 i København.

Efter skolen blev Arthur Boesen udlært maler hos sin far, der var malermester. Senere fortsatte han sin uddannelse hos teatermaler Carl Lund og gik sideløbende på Københavns Tekniske Skole i 4 år. Efter sin uddannelse drog han på valsen og var i Tyskland, Schweiz og Italien i perioden 1888-1890 - senere igen udenlandsrejser i 1898-1900 og fra 1902-1908.

Han er helt sikker, på sine udenlandsrejser, blevet oplært i porcelænsmaling, idet han senere, da han kom hjem, blev ansat hos Bing og Grøndahl i 3 år. Fra 1912-1926 var han ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik - til at male unikavaser. Han var så dygtig, at han var signerende kunstner, og derfor kan man i dag finde mange af hans smukke vaser. Efter 1926 blev han ansat på Dahl Jensens Porcelænsfabrik.